Kærlighed - Khalil Gibran
/februar/2010 Arkiv: Kærlighed
Da
sagde Almitra: Tal til os om Kærlighed.
Og han løftede sit hoved ud over folkeskaren, medens stilheden sænkede sig over den.
Og med kraftfuldt røst begyndte han at tale:
Når Kærligheden kalder jer, følg den. Er dens vej end stejl og stenet.
Og favned I af dens vinger, da giv jer hen til den. Skulle I end såres af det sværd, der er skjult i dens vingefjer.
Og når den taler til jer, tro den. Om end dens røst skulle sønderrive jeres drømme, som nordenvinden forøder havens blomster.
Thi ligesom Kærligheden kroner jer, skal den også korsfæste jer.
Ligesom den øger jeres vækst, skal den også sørge for jeres beskæring.
Ligesom den hæver sig til jert højeste og kærtegner jeres spædeste kviste,
der sitrende strækker sig mod solen.
Således skal den også nedstige til jeres rod og ruske dens klamrende fæste i dybet.
Som markens neg sanker den jer til sig. Den tærsker for at gøre jer nøgne. Den sigter jer for at rense jer for avner. Den kværner jer til hvidhed. Den ælter jer, til I er smidige; og da overlader den jer til sin hellige ild, at i kan blive helligt brød til guds hellige gæstebud.
Alt dette skal Kærligheden gøre imod jer, at I må kende hjertets hemmeligheder og ved dette kendskab blive en del af livets hjerte
Men dersom I af angst kun vil søge Kærlighedens fred og Kærlighedens glæder,
Da var det bedre for jer, om i dækker jeres nøgenhed og begiver jer bort fra Kærligheds tærskelo, til den omskiftelighedens verden, hvor i skal le, men ikke ag jeres latter, og græde, men ikke af jeres tårer. Kærligheden giver intet andet end sig selv og tager kun fra sig selv.
Kærligheden besidder ikke og vil ikke besiddes; Thi for Kærligheden er Kærlighed alt.
Når i er opfyldt af Kærlighed, sig da ikke:
"Gud har taget bolig i vort hjerte", men snarere skal I sige: "Vi dvæler i guds hjerte"
Og tro ikke, I kan bestemme kærlighedens kurs:
Thi dersom Kærligheden finder jer værdige, skal den bestemme jeres kurs.
Kærligheden har intet andet begær end at opfylde sig selv.
Fra Bogen "PROFETEN" af: Kahlil Gibran
Og han løftede sit hoved ud over folkeskaren, medens stilheden sænkede sig over den.
Og med kraftfuldt røst begyndte han at tale:
Når Kærligheden kalder jer, følg den. Er dens vej end stejl og stenet.
Og favned I af dens vinger, da giv jer hen til den. Skulle I end såres af det sværd, der er skjult i dens vingefjer.
Og når den taler til jer, tro den. Om end dens røst skulle sønderrive jeres drømme, som nordenvinden forøder havens blomster.
Thi ligesom Kærligheden kroner jer, skal den også korsfæste jer.
Ligesom den øger jeres vækst, skal den også sørge for jeres beskæring.
Ligesom den hæver sig til jert højeste og kærtegner jeres spædeste kviste,
der sitrende strækker sig mod solen.
Således skal den også nedstige til jeres rod og ruske dens klamrende fæste i dybet.
Som markens neg sanker den jer til sig. Den tærsker for at gøre jer nøgne. Den sigter jer for at rense jer for avner. Den kværner jer til hvidhed. Den ælter jer, til I er smidige; og da overlader den jer til sin hellige ild, at i kan blive helligt brød til guds hellige gæstebud.
Alt dette skal Kærligheden gøre imod jer, at I må kende hjertets hemmeligheder og ved dette kendskab blive en del af livets hjerte
Men dersom I af angst kun vil søge Kærlighedens fred og Kærlighedens glæder,
Da var det bedre for jer, om i dækker jeres nøgenhed og begiver jer bort fra Kærligheds tærskelo, til den omskiftelighedens verden, hvor i skal le, men ikke ag jeres latter, og græde, men ikke af jeres tårer. Kærligheden giver intet andet end sig selv og tager kun fra sig selv.
Kærligheden besidder ikke og vil ikke besiddes; Thi for Kærligheden er Kærlighed alt.
Når i er opfyldt af Kærlighed, sig da ikke:
"Gud har taget bolig i vort hjerte", men snarere skal I sige: "Vi dvæler i guds hjerte"
Og tro ikke, I kan bestemme kærlighedens kurs:
Thi dersom Kærligheden finder jer værdige, skal den bestemme jeres kurs.
Kærligheden har intet andet begær end at opfylde sig selv.
Fra Bogen "PROFETEN" af: Kahlil Gibran