HUMAN CONTACT

At leve - at lære - at elske - at være


Om ægteskab - Khalil Gibran

Om ægteskab af Khalil Gibran

Da talte Almitra atter og sagde: Og hvad om ægteskab, herre?
Og han svarede:
Sammen blev I født, og sammen skal I forblive.
Når dødens hvide vinge øder jeres dage, skal I forblive sammen,
ja, sammen skal I forblive endog i Guds tavse erindring.
Men lad der være afstande i Jert samvær.
Og lad himlens brise danse imellem jer.
Elsk hverandre, men gør ikke kærlighed til en forpligtelse,
Snarere skal den være som vuggende vande mellem sjælenes kyster
Fyld hinandens bæger, men drik af hver sit.
Giv hinanden af jert brød, men spis ikke af samme skive,
Syng og dans tilsammen og vær glad, men lad dog hinanden alene.
Ligesom luttens strenge er alene, om end de sitrer med samme melodi.
Giv jeres hjerter, men ikke som hinandens besiddelse?
Thi kun livets hånd kan rumme jeres hjerter.
Og stå, sammen, men dog ikke for nær hinanden;
Thi templets søjler er adskilt,
Og cypressen og egetræet vokser ikke i hinandens skygge

Fra bogen "PROFETEN" af Khalil Gibran