HUMAN CONTACT

At leve - at lære - at elske - at være


En spændende tid


Er netop hjemvendt efter en tur til Amsterdam, hvor jeg deltog i en workshop med Gregg Braden.

Gregg Braden formår i et letforståeligt sprog at formidle hvordan den nyeste videnskab bekræfter gammel spirituel visdom. Han gør det på en måde så det giver håb om at vi kan bruge denne viden og visdom til at skabe en bedre verden. Han fortæller om nogen af de tiltag der er i gang, og om hvordan du og jeg kan være med til at gøre en forskel.

Gregg Braden fortalte dynamisk og inspirerende om sine ture og rejser til forskellige steder i verden, om hans møder med shamaner, præster, munke og videnskabsmænd, og om de klostre, kirker og hellige steder han har besøgt. Han viste billeder af stederne og menneskene på et stort lærred og fortalte levende om den viden og indsigt han har samlet op fra mange års udforskning af spiritualitet, religion og videnskab.

Fredag aften var der fokus på kvantefysik, fraktal tid, maya kalender, dødehavsrullerne, 2012, og den udfordrende tid vi lever i lige nu.

Lørdag skulle Howard Martin, HeartMath, også have været der, men aske skyen forhindrede ham i at deltage.

Så det blev en hel dag med Gregg Braden, og den kunne han sagtens fylde ud.
Det var en spændende dag om hjertet og hjernen, om koherens, om magnetisme, om meditation, medfølelse og healing af stress.

HeartMath er et fantastisk tilbud til reduktion af stress, til øget nærvær og til forbedring af vores relationer til andre.
Nøgleordene var Værdsættelse, Taknemmelighed og Omsorg.

Hvis du vil vide mere om Gregg Braden er her et par links:

http://www.greggbraden.com/
http://www.youtube.com/watch?v=AjM9JhzlXR0

HeartMath kan du læse mere om her:

http://www.heartmath.org/