Human Contact

Psykoterapi

Dit fortrolige rum

Når du har brug for en du kan tale med

Claus Verner: 26710638
Sia Rose: 29929976

Psykoterapi

Samtaler til forandring og udvikling

Lad dig inspirere og motivere

Psykoterapi er hjælp til selvhjælp når du møder udfordringer i dit liv – udfordinger i alle livets aspekter. Nogle udfordringer har aktuel karakter, f.eks. dødsfald, afskedigelse, stress eller sygdom, mens andre skyldes en svær opvækst.

Selv om du har en god familie og venner, som du kan tale med, er det ofte lettere at tale med én, der står helt udenfor, og som ikke er følelsesmæssigt involveret i dine problemer.

Psykoterapien tilbyder dig et sikkert rum - dit private og personlige fristed - hvor du kan lægge alle dine følelser og tanker frem til refleksion. Så kan nye indstillinger og tillid til dine egne muligheder efterhånden vokse og dit liv kan leves mere helt og kreativt.

Psykoterapi er også at udforske dig selv - en forandringsmulighed og vejviser til et mere helt og kreativt dynamisk liv.

Tålmodighed, anerkendelse og medfølelse er afgørende for et godt psykoterapeutisk forløb.



Claus Verner: 26710638

Sia Rose: 29929976

On-Line Psykoterapi

Video samtaler over computeren


Hvis du af den ene eller anden grund har udfordringer med at møde op fysisk på vores klinik på Annekset49A.
Så er on-line psykoterapi et rigtig godt alternativ.

Det er blevet mere populært de seneste par år, i takt med at computere, tablets og mobiltelefoner er blevet så teknisk gode. Og der er mange gode erfaringer med denne form for møder.

On-line psykoterapi er en god løsning hvis du er presset på tid i din hverdag, og måske ligger klinikken for langt væk.

Det kan være du føler dig mere tryg ved at sidde derhjemme. Det kan også være en fysisk udfordring der besværliggør transporten.

Vi sender dig et link til sessionen på e-mail, som du bare skal klikke på når det er tid.

Du skal sikre dig at du sidder et godt og uforstyrret sted.
Det er en god ide at skabe et hyggeligt og rart 'rum' for dig selv. Det kan være du lige skal have et glas vand, en kop te eller en kop kaffe med. Tænd måske et stearin lys. Sæt dig 5 minutter i god tid og indstil dig på sessionen.
Og så klikker du på det link du har modtaget på din e-mail.

Claus Verner: 26710638
Sia Rose: 29929976

Stacks Image 187

Human Contact

Psykoterapeut,SiaRose,Claus Verner

Claus Verner & Sia Rose

Certificerede ID-Psykoterapeuter


Hos Human Contact mødes du af Sia Rose og Claus Verner, to certificerede og engagerede psykoterapeuter.
Sia og Claus har igennem mange år haft personlig udvikling som et af deres primære mål i livet, både privat og fagligt.
Forandring, læring og udvikling på et personligt plan er ikke altid noget de frivilligt har stillet op til, men det er bestemt også noget de har søgt efter. Det håber de du vil kunne mærke i jeres møder.


Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Psykoterapi

Dit personlige udviklingsarbejde


Psykoterapi er hjælp til dit indre arbejde for livsmod, nysgerrighed og livsglæde.

Det er din indre opdagelsesrejse hvor du får øget bevidsthed om dine essentielle kvaliteter.

Psykoterapi er en mulighed for at bryde identifikationen med din personligheds modsætningsfyldte og evigt skiftende sider.

Og begynde at identificere dig med dit autentiske selv.


Psykoterapi

Din hjælp til støtte og indsigt


Psykoterapi er tid til dig selv. Det er tid til fordybelse og det er tid til refleksion.
Sessionen handler om dig og dit liv.
Psykoterapi er for din livsglæde, din personlige kraft og dit selvværd.
Og så er psykoterapi modvægt til bekymringer, stress og mindreværd.

Alene det at møde op hos en psykoterapeut har healende effekt, fordi du på den måde fortæller dig selv at dit liv har værdi, at du er vigtig og at du betyder noget.


Psykoterapi

Vejen til forandring

Den nødvendige forstyrrelse

At du må tænke og opleve dit liv på en anden måde end du plejer eller er vant til er en grundlæggende indstilling til hvordan du kan ændre på de tanker, vaner og mønstre der skaber din utilfredshed og dine problemer.

At tænke dig selv og dit liv på en ny måde er vejen til mere af den glæde, styrke og meningsfylde du søger og længes efter.

Derfor skal du i vores møder være indstillet på mange spørgsmål og du skal tillade dig at blive ‘forstyrret’ i din måde at tænke om dig selv og dit liv på.


'Det er ikke problemet i sig selv der er problemet. Det er måden du forholder dig til problemet - der er problemet'

Din fortrolige sparringspartner

Et sårbart anliggende

At søge et andet menneskes hjælp eller støtte er et sårbart anliggende, så du må gerne være kræsen når du vælger den der skal hjælpe dig i kontakt med det du længes efter, det du slås med eller det du søger større forståelse for.

Det en god ide at være særlig opmærksom efter den første session. Synes du det var et godt møde? Kunne du lide stemningen? Følte du dig forstået og mødt?

Det er vores ønske at skabe en tryg, rar og imødekommende atmosfære for et udviklende samarbejde.

Human Contact holder til på Frederiksberg


Sia Rose


Jeg gør mig umage:

– med at være nærværende.
– med at lytte til det der er bag ved ordene der bliver talt.
– med at lytte til det som gerne vil frem, men måske ikke helt tør.
– med at stille spørgsmål.

Jeg gør mig umage med at hjælpe dig til at se dig selv
– måske fra flere vinkler,
– og måske fra et dybere sted.

Jeg gør mig umage med at lade rummet åbne sig og lytte til den intelligens der bor i dig og måske i mellem os.


Tlf: 29 92 99 76

Claus Verner


Jeg gør mig umage:

– med at vise dig respekt.
– med at give dig fuld opmærksomhed
– med at skabe fortrolighed og tillid.
– med at være tålmodig.

Jeg gør mig umage med at hjælpe dig til at mærke din styrke og din iboende visdom

Jeg gør mig umage med at det er dig selv, dine indsigter og dit personlige ansvar der skaber din vej videre.


Tlf: 26 71 06 38

Psykoterapi

Referencer

Claus Verner

'Jeg har kendt Claus igennem en årrække, og han er et af de fineste og venligste mennesker, jeg kender.
Claus har en fantastisk evne til at se tingene i et større perspektiv. Han er super dygtig til at få mig til at reflektere og tænke over, hvilke værdier, der er vigtige for mig. Han bakker op og er støttende, når der er brug for det. Og så er han en ligeværdig samtalepartner, der lytter og respekterer.
Hos Claus er der rum for stilhed, ro og eftertanke, mere end action og handling. Den evne er der efter min mening brug for i en verden, hvor alt ellers skal gå så stærkt.'
Anette - 2019

'Jeg går i terapi hos Claus og har gjort det gennem flere år. Det er mit mentale pusterum og min sjæls mulighed for at udtrykke sig frit ... kan varmt anbefales'
Marie - 2020


Psykoterapi, Parterapi og Coaching

Samtale forløb hos Human Contact

Adresse: H.C. Ørsteds Vej 49 A, Frederiksberg
Sessionsfrekvens: Aftales løbende

Priser:
Psykoterapi: Kr. 900,- pr time
Parterapi: Kr. 1600,- (inkl moms) for 1,5 time
Coaching: Kr. 1.250,- (inkl moms) pr time
Familieterapi: Kr. 2.400,- (inkl moms) for 2 timer

Afbud skal meldes via tlf eller sms dagen før inden kl 14.00, ellers betales fuld pris for sessionen.


Ring til:
Sia Rose: 29929976
Claus Verner: 26710638

Stacks Image 172
Fortrolighed og etik.
At finde sin psykoterapeut er et personligt anliggende. Du skal kunne opbygge tillid, du skal kunne være sårbar, og du skal kunne lade dig forstyrre. Så giv dig tid, vær nysgerrig og omhyggelig.
Vi er medlemer i foreningen IDPF for at sikre vores fortsatte faglige udvikling og for at du har et sted at henvende dig hvis dine grænser ikke er blevet respekteret. Læs mere her
IDPF

Dette site bruger cookies til at tilpasse indhold og annoncer og til at analysere trafik. Jeg deler også oplysninger om din brug af websitet med mine partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Du samtykker til vores cookies, hvis du fortsætter med at anvende vores hjemmeside. Ønsker du ikke cookies, er du velkommen til at slå dem fra i din browser eller at forlade sitet.