Khalil Gibran, Døden, Livet,
Om døden - af Khalil Gibran
/juni/2010 Arkiv: Eksistens
| Spiritualitet
Da tog
Almitra til orde og sagde:
Vi vil nu spørge dig om døden.
Og han svarede:
I vil kende dødens hemmelighed. Men hvorledes skal i finde den, med mindre i søger den i livets midte? Uglen, hvis øjne er bestemt for mørket, kan ikke afsløre lysets mysterium. Ønsker i virkelig at skue dødens ånd, da må i åbne hjertet vidt mod livets legeme. Thi livet og døden er ét, ligesom floden og havet er ét.
I dybet af jeres håb og længsler ligger jeres tavse viden om det hinsidige. Og som før drømmende under sneen, drømmer hjertet om forår. Hav tillid til drømmene, thi i dem er porten til evigheden skjult. Jeres frygt for døden er blot hyrdens skælven, når han står foran tronen og venter på, at kongen skal lægge sin hånd hædrende på ham. Er hyrden ikke bag sin skælven opfyldt af glæde over at han skal bære kongens tegn?
Men er han ikke ikke så meget mere opmærksom på sin skælven?
Thi hvad er det at dø, andet end at stå nøgen i vinden og smelte sammen med solen?
Og hvad betyder det, at åndedrættet ophører, andet end at det frigøres fra sin livløse rytme og kan opstå og udfolde sig og ubetynget søge mod Gud?
Kun når i drikker af stilhedens flod, skal i virkelig synge. Og når i har nået bjergets tinde, da først skal jeres opstigning begynde. Og når jorden gør krav på jeres ben, først da skal i rigtig danse.
Fra bogen "Profeten" af Khalil Gibran
Vi vil nu spørge dig om døden.
Og han svarede:
I vil kende dødens hemmelighed. Men hvorledes skal i finde den, med mindre i søger den i livets midte? Uglen, hvis øjne er bestemt for mørket, kan ikke afsløre lysets mysterium. Ønsker i virkelig at skue dødens ånd, da må i åbne hjertet vidt mod livets legeme. Thi livet og døden er ét, ligesom floden og havet er ét.
I dybet af jeres håb og længsler ligger jeres tavse viden om det hinsidige. Og som før drømmende under sneen, drømmer hjertet om forår. Hav tillid til drømmene, thi i dem er porten til evigheden skjult. Jeres frygt for døden er blot hyrdens skælven, når han står foran tronen og venter på, at kongen skal lægge sin hånd hædrende på ham. Er hyrden ikke bag sin skælven opfyldt af glæde over at han skal bære kongens tegn?
Men er han ikke ikke så meget mere opmærksom på sin skælven?
Thi hvad er det at dø, andet end at stå nøgen i vinden og smelte sammen med solen?
Og hvad betyder det, at åndedrættet ophører, andet end at det frigøres fra sin livløse rytme og kan opstå og udfolde sig og ubetynget søge mod Gud?
Kun når i drikker af stilhedens flod, skal i virkelig synge. Og når i har nået bjergets tinde, da først skal jeres opstigning begynde. Og når jorden gør krav på jeres ben, først da skal i rigtig danse.
Fra bogen "Profeten" af Khalil Gibran
Comments