Human Contact

Når parforholdet er på 'Red Alert'

The cave you fear

Kærlighedsforholdet mellem en mand og en kvinde er det mest fantastiske og det mest forfærdelige jeg ved af i mit liv.
Jeg kender ikke andre områder hvor så mange skræmmende følelser kan være levende i min krop på en gang. Tanker der tager mig med fastlåste sætninger der ikke er nogen udvikling i. Tankerne formulerer sig i vrede sætninger, bebrejdende sætninger, krænkede sætninger. Og de bliver bare ved. Følelserne af svigt, frygt, vrede og afvisning tumler rundt i mave og bryst og så snart den ene holder op kommer den anden lige bag efter.

Kroppen er stresset, oppe at køre, kan ikke finde hvile eller ro. Hjertet hamrer i brystet, maven knuger sig sammen og al energien fiser op i hovedet som prøver at samle det hele sammen til en vej videre.

Systemet er på “Red Alert!

En vej videre med anstændigheden, omsorgen og kærligheden i behold. Vejen må være sårbarhed. At turde mærke mit mindreværd. Nu er jeg her igen. Jeg kan ikke finde ud af det. Jeg er svag. Et offer. En taber. Turde mærke det hele. Være i det, være med det.

Sårbarhed som at stå nøgen i oplevelsen, at blive set, mest af sig selv, men også af den skræmmende og betydningsfulde anden. Sårbarheden som redskabet til at lade min sjæl skinne igennem min personlighed.
Min personlighed er bange, utryg og gået i offer tilstand. Det er nu cellerne i min krop kalder på trøst hos min mor. Kom nu mor, giv mig din gyldne honning, smelt sammen med mig. Vis mig at verden er tryg og sikker. Omslut mig af din kærlighed.
Større end min personlighed er min sjæl, min essens, mit sande selv. Som det jeg ved og tror på, det jeg ville ønske jeg kunne efterleve. Det mit hjerte længes efter at leve.

I den nøgne sårbarhed kan jeg møde smerten, hvis jeg tør. Og sårbarhed hjælper mig til at blive i det sorte skræmmende sted der åbner sig. Isolationen, kulden, hadet!

Kærlighedsforholdet rummer den mulighed for mig, mere end noget andet. Måske fordi jeg mangler andre oplevelser af den dimension.

Muligheden for at stå i smerten, at blive der tålmodigt og vedholdende. Ikke at skulle skjule den, ikke dulme den, ikke flygte fra den. Bare møde den. At have modet til at mærke hvad den vil fortælle mig.

Smerten er knyttet til frygten for at miste. Og det noget er det mest betydningsfulde i mit liv. Hende jeg elsker. Det er interessant så meget smerte det forvolder at have gjort et andet menneske så betydningsfuldt. Jeg har været i kontakt med oplevelsen flere gange. Med forskellig intensitet. Og forskellig polaritet. At være på den ene eller anden side af smerten. Være den der føler ansvaret for at forvolde og være den der tager ansvaret for være forvoldt. Og nogle af oplevelserne står selv efter rigtig mange år så stærke frem at de lægger sig oven i den oplevelse jeg er i lige nu.

Der er så meget irrationalitet i oplevelsen. Hvad så hvis hun vil noget andet en mig? Det er da dybest set menneskeligt og naturligt at vi er forskellige. At vi orienterer os i hver sit univers og oplever virkeligheden forskelligt.

Dialog (og diskussion) bliver så formålsløst når vi forsøger at fortælle hinanden om vores univers og virkeligheder uden oprigtig interesse i at forlade os selv og gå på opdagelse i den anden. Og det formålsløse bliver på forunderlig vis tilfredsstillende for deri ligger bekræftelsen på alle mine antagelser. Og begrundelsen for hvor jeg ikke skal udvide mig, ændre mig. Formålsløsheden tager mig og sikrer at jeg ikke bliver til noget andet end den jeg er.
Det ligger på den måde helt i oplevelsens natur at magtesløshed er nødvendig for at fastholde mig selv som den jeg er. Og på den måde giver det mening at magtesløshed er en acceptabel omend ubehagelig følelse. Hvis jeg slipper -løshed, så står jeg tilbage med magt. At turde se mig selv som magtfuld, som skaber og medskaber at mit liv. Tage magten til mig. Det er for alvor skræmmende!

Smerten hører til min personligheds ideer og overbevisninger om hvordan mit kærlighedsliv bør se ud. Og som sådan er smerten en fortælling om hvordan jeg har bundet mig ind i samme overbevisninger. Smerten fortæller mig om et bevidsthedsrum der er for lille. Hvis det fortæller mig at mit bevidsthedsrum er for lille, så ligger der jo også en mulighed for at det kunne blive større.

Hvis det være åben for en udvidelse af mit bevidsthedsrum er en måde at være i livet på. Så kan jeg finde et sted i mig hvor jeg hilser smerten velkommen.

Fordi jeg ved at smerten hænger sammen med at fastholde ideer og overbevisninger. Så ved jeg også at det vil være sandt at udfordre dem.

Elefanten i rummet

Elefanten i rummet

Fra dagens parterapi fortæller manden om noget i familien som der ikke bliver talt om. Noget der fylder som en stemning, som en atmosfære, som noget der er farligt eller ubehageligt at tage fat i. Alle i familien, stor som lille, ung som gammel, er opmærksomme på ‘elefanten i rummet’.
Read More…

Bisonkvinden

Det dundrer i brystkassen, hjertet hamrer og alle tanker retter sig mod hende. Hun har vist sig igen. Kvinden der gør mig vanvittig og sindsyg. Kvinden der sætter mig helt og aldeles ud af spillet. Det er uudholdeligt smertefuldt vidunderligt.

I mit liv er hun dukket op nogle gange. Bisonkvinden der smuk som en gudinde kommer svævende over prærien, taler med et syngende forførende sprog, som er af en anden verden. Jeg styrter imod hende fuld af begær og i en sky af lidenskab opløses livet som jeg kender det for at slutte i en bunke knogler, som et pillet skelet i ørkensandet. En gang til!

Men nej, ikke denne gang! Ikke igen. Nu ved jeg bedre. Jeg ved at de fantastiske skønne kvinder ikke er nogle jeg skal eje eller have. Denne gang vil jeg ikke besidde og beherske. Jeg vil ikke sidde under balkonen og synge romantiske ballader hele natten. Jeg vil ikke skrive digte i stride strømme eller cykle fra den ene ende af landet til den anden.

Jeg har været heldig at forelske mig dybt og stærkt i mange omgange i mit liv. Jeg har altid elsket kvinden. Min mor, min søster, mine klassekammerater, kolleger, mine kærester, mine døtre og mine samleversker. Elsket på forskellig vis, men elsket. Beundret. Det er jo fantastisk at kunne elske og forelske sig. Tak kære kvinde!

Denne gang skal det være anderledes! Denne gang skal det være en rejse ind i brystet, ind i den søde smerte. Ind i torden, brag, regnvejr og flænsende lyn. Ulideligheden, spændingsopbygningen, tilbageholdelsen.
Denne gang skal begæret vendes indad.
Read More…

Vender du rigtigt?

Hvilken vej vender universet?

Og vender du så rigtigt?

Flere af mine klienter kommer i terapi med åbenlyse udfordringer som sorg, ensomhed, skilsmisse, stress, dødsfald, jobfrustrationer, etc.
Og lige så mange kommer i terapi fordi de gerne vil holde fokus på ‘lyset’. Fordi de har et drive der kalder dem til at undersøge hvad livet er for dem og hvordan de forvalter det liv de harHvilken vej vender universet?

Og vender du så rigtigt?

Flere af mine klienter kommer i terapi med åbenlyse udfordringer som sorg, ensomhed, skilsmisse, stress, dødsfald, jobfrustrationer, etc.
Og lige så mange kommer i terapi fordi de gerne vil holde fokus på ‘lyset’. Fordi de har et drive der kalder dem til at undersøge hvad livet er for dem og hvordan de forvalter det liv de har.

En klient med flere attraktive uddannelser bag sig oplever at hun ikke får levet sig helt og fuldt. At noget i hende ikke tør. At der er en frygt der adskiller hende fra at leve sit potentiale. Over 4 sessioner når hun frem til at det ikke handler om at droppe sit job, det handler om at give sig selv mere plads. Hun får kigget på hvordan ubevidste programmer har styret hende i retning af at være den gode, fornuftige og pligtopfyldende pige og prisen har været friheden til at være alt det andet hun også er. Hun får givet mere opmærksomhed til en interesse som skal have mere plads i hendes liv. Og noget særligt væsentligt for hende er at hun bliver opmærksom på at programmet der sidder så fast i hende kan justeres ved i dagligdagen at give sin automatiske reaktioner ny opmærksomhed.
Read More…

Jalousi

Jalousi er en af de virkelig barske følelser. Måske den værste. Jeg tror at vi alle sammen kender den. Mere eller mindre. Jalousi en svær følelse at bekende sig til. Det er en af de ’forbudte’ følelser, vi bliver svage og magtesløse, og det er der ikke nogen af os der kan lide at mærke, eller for den sags skyld at se på, så vi prøver at skjule vores svaghed. Og når vi forsøger at skjule det bliver vi anspændte, indelukkede og irriterede. Anspændtheden tager til, over timer og måske dage, for endelig at komme ud som en mindre eksplosion af vrede, had, sorg, smerte og frygt. Når jeg bliver jaloux kan jeg mærke varmen brede sig i kroppen, mine tanker kører på højtryk, jeg gætter og ’ser billeder’, jeg forestiller mig det værste og jeg gør mig klar til konfrontation og på at jeg måske skal skilles fra den jeg elsker. Jeg føler mig vraget, uelsket, forrådt, trådt på og til grin. Read More…

Bevidst Parforhold

En af de psykologer og parterapeuter, der har et konstruktivt, om end krævende, bud på hvad et ægteskab kan være, er den amerikanske psykolog og psykoterapeut John Welwood som i Bevidst Kærlighed skriver:

"Vi kan kun bringe nyt liv til ægteskabet ved at genskabe en vision af parforholdet som en hellig vej. Ægteskabets hellige natur er ikke noget der overleveres af familien, samfundet eller kirken. Den opstår ud af to menneskers lidenskabelige hengivelse til at give kærligheden form. Read More…

Vi skal skilles

Jeg elsker denne tid, hvor landskabet ændrer sig så hurtigt og så markant. Husejere kommer frem bag vinduer og døre. De ordner marker, haver og huse. Solen varmer sten og jord. Små blomster kigger frem og lige om lidt kommer der blade på træer og kirsebærtræerne blomster. Jeg elsker det.

Og så fylder den triste viden inden i mig at nogle af mine gode venner har besluttet sig at gå fra hinanden. Det har naturligvis stået på et stykke tid, den slags beslutninger kommer ikke bare lige ud af det blå. Det er heller ikke et spørgsmål om rigtigt eller forkert. Det er bare en oplevelse af sorg. Read More…

Glæde, samvær og seksualitet

Han ved ikke hvad trætheden skyldes men den fylder rigtig meget. Han har lyst til at sove. Måske er der for meget kontrol og frygt i hans liv. For meget ansvar og for meget han vil passe på. For meget tilpasning.

Han er ked af at afvise sin kvinde.

Hun er en dejlig kvinde og han elsker hende højt. Han begærer hende og får tit lyst til hende. Men han handler ikke på sin lyst. Tværtimod.

Han er afvisende når hun kommer til ham med sin lyst. Og han er rigtig ked af det.

"Har du lyst til at have lyst?" Hans svar kommer kraftfuldt og direkte: "Ja, for fanden!"
Read More…

For vores kærlighedslængsel er en god samtale guld værd!

Hun får endelig udtrykt at hun savner den mand der holdt sin krop i god form, den mand der fandt det vigtigt at lære nyt, den mand der inviterede på eventyr og nye opdagelser.

Hun fortæller ham også at hun godt ved at hun ikke skal lave ham om, at hun godt ved at der er noget hun må kigge på i sig selv.
Essensen for hende er at når han ikke tager sig bedre af sig selv, så er det også fordi han ikke synes han længere behøver at gøre sig umage over for hende. Hun savner at han gør noget ved sig selv for at vise hende at hun er det værd.

Han lukker ned, trækker sig ind i sig selv og bliver vred. Han føler sig forkert!

Kender du den problematik i dit forhold? Hvad gør du? Hvad gør I? Read More…

Dette site bruger cookies til at tilpasse indhold og annoncer og til at analysere trafik. Jeg deler også oplysninger om din brug af websitet med mine partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Du samtykker til vores cookies, hvis du fortsætter med at anvende vores hjemmeside. Ønsker du ikke cookies, er du velkommen til at slå dem fra i din browser eller at forlade sitet.